På vej ud af byggekrisen leverer Danmarks største trappefirma, HB Trapper & Stål A/S, til nogle af landets største hotel- og domicilbyggerier.
Samtidig med at salget af lejligheder i Bjarke Ingels’ 8-tal på Amager – hvortil HB Trapper & Stål A/S har leveret fra top til bund – åbnede 16. maj, leverer Danmarks største trappefirma til hele tre af Danmarks største hotel- og domicilbyggerier.
Mest iøjnefaldende er nok den trompetformede trappe til Bella Hotel. Trappen er 15 meter lang og 4 meter bred i top og bund, men mere snæver i midten.