
Efter stort nybyggeri de seneste år står Danmark overfor revovering for milliarder og atter milliarder allerede nu og i den nære fremtid. Både når det gælder erhvervslejemål, almennyttige og andre boliger.
Her har vi skaffet os en perfekt reference med vore markante bidrag til Danmarks største udvendige renovering til af det næsten to kilometer lange Kanalens Kvarter i Albertslund.
Går du en tur i området, er det mest synlige de ikke færre end 485 opholdsaltaner, som er langt større end de gamle altaner, som beboerne i det 40 år gamle byggeri havde adgang til. Vi har leveret samtlige altaner, inkl. glasværn i otte farver (italiensk glas fra dansk underleverandør) samt stålplader med enten runde huller eller smallere sprækker (produceret ved at strække metallet) - og kombinationerne (inkl. spejlvending!) af de otte typer glas- og to typer stålværn er så mange, at kun få af de mange altaner er ens.
Læs mere om en af vore største opgaver herunder og i faktaboksen ved siden af.
Perfekt innovation
Når der kræves innovation, ikke mindst tilpasning af stålelementer til de eksisterende bygninger, har HB Trapper & Stål klaret sig perfekt. De har ikke leveret en eneste om’er, hvad man ellers jævnligt må leve med indenfor byggeri, og de har en formand på byggepladsen med styr på tingene. Pænt og nydeligt arbejde hele vejen rundt.
(Projektleder Lars Lynge Nielsen, Enemærke & Petersen A/S)